Selvom der kan være langt mellem snapsene i de gængse supermarkeders planteafdelinger, så kan man være heldig at finde både store og sunde planter til billige penge. Forleden fandt jeg den store Stromanthe thalia Trio Star på billedet til kun 100 kr i Føtex. Jeg bliver aldrig træt af Maranta familien! De kommer i et utal af farver, mønstre og former og de er relativt nemme at passe når først man får lært at de trives i mørkere kroge af hjemmet og at de virkeligt er fugtelskere. Det har taget mig lidt tid at fornemme hvordan de gerne vil have det, især fordi både lysforhold og fugtighed ændrer sig gennem sæsonerne. Denne type plante sælges ofte som Calathea, men det er ikke...