Hængende urtehave til køkkenvinduet

Aldrig mere overvanding!

Efter at være blevet invaderet af sørgemyg efter en uges ferie væk fra junglen er det blevet tydeligt at jeg simpelthen (stadig) overvander mange af mine planter. Netop overvanding og alt for fugtig jord tiltrækker de her små bæster og de har vist sig svære at komme til livs. Jeg har stadig ikke vundet kampen, men ved hjælp af fluepapir og restriktioner på vanding har jeg minimeret bestanden betydeligt.

Men fluerne kommer igen så snart der er lidt for meget vand i jorden og jeg har næsten været bange for at vande i frygt for bare at øse mere vand ned i jorden som fluernes larver så kan hygge sig i – no way!

Derfor har jeg investeret i en fugtighedsmåler som hurtigt kan fortælle mig om det reelt set er tid til at vande igen. Jeg fik det hjem idag og indtil videre har det afsløret mig i at have semi-druknet flere af mine planter! De får lov at stå uden vand det næste stykke tid og bliver først vandet igen når måleren siger at det er tid. Det fungerer ved at man stikker det 3/4 dele ned i jorden og så fortæller pilen dig om jorden er tør, fugtig eller decideret våd. Jeg kan slet ikke fatte at jeg ikke har fået købt sådan et noget før. Så handy!

Man kan få flere forskellige, men den jeg bruger er en helt simpel variant der hverken bruger batteri eller strøm af nogen art og så koster den beskedne 80 kr.

Find fugtighedsmåleren her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hængende urtehave til køkkenvinduet