Den Lille Plante Ordbog

Sådan passer du: Calathea Orbifolia

Man skulle nødt gå hen og få favoritter.. Alligevel er Calathea Orbifolia en af mine mest skattede planter i junglen. Med sine smukke, stribede  blade og fyldige figur står planten virkeligt ud i en stue og ser kun endnu mere eksotisk ud når man giver den en ven at stå med.

Calathea Orbifolia lever normalt i Bolivia og den sydlige del af Brasilien og kræver en temperatur på over 20 grader om dagen og ikke under 16 om natten, så den skal helst bo indendørs (medmindre du er så heldig at bo under varmere himmelstrøg).

Planten er middelsvær at holde da den ikke tåler udtørring eller kulde. Med den rigtige kombination af vand, lys og temperatur er den forholdsvis nem at holde liv i og kan gro sig temmeligt stor.

 

LYS:

Planten vil gerne stå udenfor direkte sollys som den ikke tåler. En lidt skyggefuld placering hvor der er masser af indirekte lys vil være god. Bladende vil hurtigt begynde at hænge hvis den får meget lys, er min erfaring.

 

VAND:

Calathea er sart overfor udtørring og det er vigtigt at den vandes så snart jorden føles tør i toppen. Pas på med at overvande og giv den hellere en lille sjat ofte end en stor omgang af og til. Den vil også være taknemmelig for et dagligt brus med forstøver. Hvis bladende begynder at krølle, er det som regel fordi den mangler fugt.

 

JORD:

Jorden skal være veldrænet og næringsrig. Undgå sandet og tør jord og giv den almindelig pottemuld blandet med pimpsten som holder på fugten og lader vandet passere igennem eller kokosmulden fra IKEA som også er velegnet til Calathea.

BONUS:

På engelsk kaldes planten for Prayer Plant – et navn der er kommet af at bladene om natten folder sig op som bedende hænder.

Den er svær at propagere i vand og man laver nemmest flere af den ved at dividere en større plante og herefter plante den nye del direkte i jord.

2 kommentarer

  • Malene

    Super fin plante. Sådan en må jeg have fat i.
    Hvor har du de to riflede, hvide urtepotter fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, den er så smuk! Den store potte er fra Lyngby og du kan finde den her.
      Den lille er fra en blomsterbutik i Sønderjylland og er fra et mærke der hedder Chakar.
      Tjek deres sortiment ud her.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den Lille Plante Ordbog