Terrarium-guide: Sådan bygger du et terrarium

Terrarium-guide: Mossarium

Mos bruges ofte i terrarier, hvor det tilfører både dekoration og evnen til at filtrere vand, men det kan også sagtens stå alene. Mos minder mig om eventyr og fugtig skovbund og det fås i mange forskellige typer og farver.

Derfor er jeg blevet ret vild med at lave mossariums, som jo egentligt er det samme som et terrarium, dog med det lille twist, at det selvfølgelig kun indeholder mos.

Herunder finder du min guide til at lave dit eget mossarium i 6 nemme steps.

God fornøjelse!

 

Det skal du bruge:

  • Mos (jeg bruger mos fra skoven, det kan også findes i haven eller købes på nettet)
  • Drænlag (jeg bruger pimpsten fra IKEA)
  • Pottemuld eller jord fra skoven/haven
  • Små redskaber som skovl og rive (..eller en ske og en gaffel fra køkkenet)
  • Et glas med låg (mit er fra IKEA)

Sådan gør du:

1: Find ovenstående frem, tjek mosset efter for uønskede gæster (vigtigt, hvis du har samlet mos fra skov eller have) og sæt igang med projekt mossarium!

2: Tilføj et lag pimpsten eller fint grus i bunden af glasset. Laget sørger for at give lidt dræn i et ellers lukket glas. Mit glas er småt, så jeg tilføjer kun et tyndt lag. Put en smule mere i et større glas.

3: Tilføj et lag jord. Jeg bruger jord som jeg har samlet fra der, hvor mosset groede. Dels for at imitere dets naturlige habitat, dels fordi det var nemt. Almindelig pottemuld kan også bruges.

4: Skær dit mos til en form som passer perfekt ned i det glas, du vil bruge. Et skærebræt og en urtekniv fra køkkenet er perfekt til jobbet.

5: Hvis mosset er for langt, så trim det med en saks eller en lille plantekniv.

6: Tilføj låg til herligheden – og du er færdig! Vand det ganske let, alt efter størrelse og nyd et stykke af skovbunden i dit hjem 🤗

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Terrarium-guide: Sådan bygger du et terrarium